Klar til kongeetapen! For sidste gang på denne tur skulle havregrøden indtages, lejren pakkes sammen og det hele stoppes i kajakkerne. Vi havde en lang dag foran os. Om muligt var planen at komme hele vejen til Stigsnæs, knapt 70 km sejlads væk. Ambitiøst, men muligt ifølge vejrudsigterne. Den store udfordring ville blive krydset af Avnø Fjord, som ville komme til at foregå i mindst 6-7 m/s sidevind.

Vi var på vandet 7.59, planlagt til klokken 8, så timingen er ved at være på plads. Turen skulle sluttes med maner, så vi var forberedt på en fuld dag på vandet - deadline klokken 23, hvor lyset ville være meget sparsomt. Fuldmånen var dog næsten tilbage igen, så lidt natsejlads var ikke helt ude af billedet. Undervejs på ekspeditionen havde vi begge læst hele eller dele af Gordon Browns bog Sea Kayak. I dag var, som flere andre etaper, et tidspunkt hvor mange aspekter herfra blev sat i praktisk brug. Bogen kan kraftigt anbefales til alle der vil lidt mere end EPP2-forhold og teknikker.

Turen gennem Storstrømmen gik som planlagt med vind og strøm, der arbejdede overvejende i vores retning. Vi kom dog hurtigere frem end ventet - strømmen var stærkere end antaget. Denne fejl har vi begået gang på gang, det er utroligt hvilken betydning forholdene har for hastigheden. Til daglig brug er det i højere grad sværhedsgraden af vandet, der er den begrænsende faktor, dette skifter kun mindre markant med små udsving i strøm og vind.

Fra Storstrøm gik turen op langs Knudshoved med smukke strande og flot afvekslende kystlinje. Danmark er simpelthen fantastisk rovand! En håndfuld kilometer fra spidsen er Knudshoved blot en halvanden meter bred sandtange. Det var sjovt lige at komme ud af kajakkerne for at se forholdene an på begge sider. De sidste par timer havde været i læ, så vindstyrken var svær at vurdere. Endnu bedre var det med udsigten fra spidsen af Knudshoved. Her slutter tangen i en flot klint, hvorfra der er perfekt udsyn over Avnø Fjord og de omkringliggende områder.

Herfra skulle vi krydse over til et punkt vest for Karrebæksminde. Det primære mål var ikke at skulle sejle østover, da vi så både arbejdede imod vinden og mod vores destination. Taktikken blev valgt ud fra de erfaringer vi har fået på turen: bølger er fine lige forfra eller bagfra, samt - op til en vis højde - direkte fra siden. Vinden kom fra kurs 80, så for at komme bedst muligt nordpå lagde vi kursen på 350 - vinkelret på vind og bølger. Selvom det blæste cirka 8 m/s var der ingen problemer med at navigere igennem bølgerne og vi kom fint derudaf. Det var dog tydeligt at afdriften havde lige så stor betydning som ventet, næsten 1 knob.

Tiden på åbent vand er efterhånden blevet et af de mest behagelige elementer i kajakken. Stilheden. Friheden. Og tilpas langt til andre mennesker til at kunne tale frit. Ekspeditionsjargon er ikke for sarte øre! :-) Der er udviklet et tilhørsforhold på havet. Et bånd roer, kajak og hav imellem. Krydset i dag blev da også forlænget, da vi nærmede os land igen. Inden vi kom for langt under land drejede vi, så vi sejlede næsten rent med bølgerne. I stedet for den originale retning endte vi nu på Glænø - væsentligt tættere på Stigsnæs og en noget kortere rute.

På Glænø indtog vi den sidste portion frysetørret mad, den anden på dagen. Begge de store etaper (60+ km) har budt på dobbelt op på frysetørret. Det er let, lækkert og giver den helt rette mængde energi til de lange dage. 800 kcal kan omsættes til en del kilometer i armene. Som så meget andet har det vist sig at være totalt afbalanceret hvor meget vi har medbragt, selvom det dog må tilskrives en del held. Om morgenen spiste vi den sidste pose havregryn og nu den sidste pose ekspeditonsmad. Turen var virkelig ved at nærme sig slutningen.

Det gik også så småt op for os, da vi satte ud fra Glænø. Otte sømil, så var det slut. Godt to timer tilbage i båden - og så på land. Wow.. Tiden flyver virkelig. Hviledagen på Bogø havde dog hjulpet lidt på denne indsigt, selvom det først rigtig rammer når slutdestinationen kryber tæt på. Efter at have rundet Stigsnæsværket kunne vi se til shelterpladsen, som 14 dage forinden havde huset os efter krydset fra Fyn.

Vi sejlede kajakkerne op samme sted som sidste gang og omfavnede hinanden efter en fantastisk tur rundt i landet. Med kun en halv time til solnedgang fik vi kun pakket kajakkerne halvt ud inden vi så solnedgangen fra Stigsnæs igen. Som to uger forinden blev der taget billede af både solnedgang, samt af to glade kajakroere. Far og søn. Fire ugers eventyr rigere. Uendeligt meget rigere.

Solnedgangen blev afløst af måneskin fra en klar himmel, udsigt over Agersø omkranset af funklende stjerner. Akkompagneret af stille jazz, den sidste sjat rom og verdens bedste selskab i hinanden blev denne nats perfektion rammen for de sidste minder fra turen. Fra den tilbagelænede stilling op ad kajakkerne strømmede taknemmeligheden gennem krop og sind.

Tak til familie, kæreste og venner for at støtte os i eventyret. Tak til jer der har fulgt med på bloggen, læst, liket og kommenteret på Facebook. Tak til alle jer vi har mødt undervejs. I er alle med til at gøre det til en endnu større oplevelse.

Tak!

For første gang siden vi tog afsted fra Henne Strand til Kolding, har vi haft en fuld hviledag. Efter 16 dage i kajakken var kroppen ved at være lidt slidt, og tidsplanen tillod at tage en dag uden kilometer på skemaet. Samtidig mente vejrguderne at østenvinden skulle have lov at afreagere, så vi tillod os selv at bruge to nætter i det fantastiske Bogø Fyr shelter.

Dagen blev brugt med hygge og afslapning i skønt vejr. Høj sol og en dejlig frisk vind. Hanne og Kim fra Tanggården, vores naboer, havde været super hjælpsomme under vores ophold. I dag fik vi lov at låne et par cykler, så vi kunne se øen lidt fra landsiden. Aftenen før var vi blevet budt på både frisk salat og krydderurter fra haven, samt hjemmelavet marmelade - mums! Bogø er helt klart en cykeltur værd, naturen er flot og øen byder på en masse historie. Den gamle navigationsskole, kostskolen og den gamle mølle er alle flotte bygninger, der tydeligt har været eller er med til at forme livet på øen.

Vi havde kun en til to etaper tilbage at planlægge, så med det meste af turen bag os var det tid til refleksion. Turen startede 14. juni i den anden ende af landet - hvordan var det nu lige vi var kommet hertil? Næsten fire uger har vi levet fra vores kajakker. Det simple liv. Dagens store spørgsmål har været: "Hvad skal vi spise i dag", "hvor skal vi sove i dag" og "hvor langt skal vi padle i dag".

Det viste sig at være tiltrængt med en tænkepause og lidt afstand til hele ræset. Dagene på tur smelter sammen, kun adskilt af skiftende søkort og en ny vejrudsigt. Oplevelserne står i kø og eventyret bruser derudaf. Hvis ikke man stopper op et par gange undervejs, risikerer man at hænge fast på åbent vand. I dag skulle vi padle sindene med i land. Både stille stunder på egen hånd og nogle gode samtaler hjalp på at overskue situationen. Og det faktum at vi om ikke så længe tog det sidste padletag i denne omgang.

Efter både cykeltur og refleksion fik vi dejligt besøg af Tomas Kolbe og hans kæreste Mette. Det blev til en skøn aften med snak om turen (Kolbe har tidligere forsøgt DK rundt), god, men smertefuld, massage af de ømme rygge, samt sparring om de lokale forhold på næste dags etape. Alt i alt den perfekte hviledag - klar til den sidste del af turen.

"Var der ikke en ø derovre i går?" I løbet af natten havde disen lagt sig tungt over det sydøstsjællandske og aftenens udsigt til Møn og Nyord var nu afløst af grå. Adskillige nuancer af grå gjorde området næsten spøgelsesagtigt at sætte ud i, men vi skulle bare holde os kystnært den første time. Efter en times tid med sidevind ramte vi Kalvehave, hvorfra vi gik under Mønbroen i tiltagende vind. Heldigvis gik vinden i vores retning, så det var en velkommen hjælp.

Lidt efter Mønbroen gik en lille vig ind mod nogle gårde. Her havde vinden ikke magt på den vestvendte kyst, hvor vi fik ryglæn op ad en sten. Med presseningen som underlag og rustikt ryglæn kan selv simple forhold være luksus. Det obligatoriske halve kilo makrel blev indtaget - ellers ligger båden for let i vandet :)

Efter ø nummer 14, Møn, satte vi mod nummer 15, Falster. Her fik vi handlet i Stubbekøbing inden vi skulle frem til vores shelter på Bogø. Stubbekøbing, der tidligere var en levende handelsstad, er nu en meget langsom by. På trods af lokal velvilje og aktive forsøg på at vende udviklingen, er det tydeligt svært for vandkantsdanmark at holde fast i ungdommen og aktiviteterne. Med en turistsæson på flere steder blot én måned er byerne pressede de resterende 11.

Det langsomme liv blev afløst af det hurtige, da vi ramte vandet igen. Turen til Bogø Fyr havde vi forventet ville tage ca en time, måske lidt mindre. Forholdene ville os det godt. Igen havde vi undervurderet hvor godt! Ude i Grønsund gik omkring en knob vestgående strøm, vinden blæste 8 m/s og bølgerne rejste sig til en halv meter. Med kursen lagt på stik nord bevægede vi os i nordvestlig retning mod vores destination. De 6,2 km tog kun ca 45 minutter - så er det sjovt at være på tur! Vandets bevægelser var også afspejlet i temperaturen. Efter hele dagen at have sejlet i læ af Møn i næsten stillestående vand, føltes vandet i Grønsund utroligt koldt.

Fremme ved fyret ventede en glædelig overraskelse: vi kunne sove i fyret! Shelter-appen havde ikke givet de store detaljer, blot nævnt primitiv overnatning. Nu stod vi så med det mest fantastiske shelter på hele turen, fyret selv. Siden Farøbroen blev bygget har fyret været ude af drift og stod i forfald. For nyligt har en række lokale kræfter sat stedet i stand med henblik på primitiv overnatning. Areal til teltning udenfor og en række sovepladser indendørs. På første sal, hvor vi har slået os ned, er der lavet stort vindue med udsigt mod begge storstrømsbroer. Her er fuldstændig fantastisk.

Selv det faktum at GPS'en er blevet aflivet af for mange timer i saltvand kunne ikke engang tage toppen af humøret. Stedet er simpelthen for magisk. Med udsigt til en dag med kraftig vind har vi valgt at blive her hele dagen i morgen. For første gang siden Henne Strand skal vi tilbringe en fuld dag ude af kajakken! Fredag slutter turen i Stigsnæs, hvor vi bliver samlet op om eftermiddagen. Vejret bliver derfor overvåget nøje, men det bliver en blæsende tur. Men i medvind :)

Vi er blevet vasket. I rent vand - med sæbe og alt muligt! Morgenen startede dejligt stille og roligt. Vi havde overnattet i en hytte i Rødvig Camping og havde derfor dejligt ordnede forhold. Det blev også udnyttet til både at lave lækker morgenmad med morgenbrød og æg, fremfor havregrød, samt at få os et bad. En ren krop bliver værdsat lidt mere når der er flere dages tungt arbejde imellem.

Simpelthen magisk sceneri! I dag beviste at både kystnær og kystfjern sejlads kan være helt fantastisk smuk. Dagen startede ubehageligt tidligt klokken 5.30 - vi skulle være i kajakkerne klokken 7. Klokken 6.59 skubbede vi fra land, igen en dag hvor vejrudsigten dikterede rytmen. Vi skulle nå på tværs af Køge Bugt inden klokken 13, så var vi på den sikre side af vinden. Der var indlagt en vis buffer i tidsplanen, så vejret kunne ændre sig uden problemer.

Planlægningen holdte også vand (ja, dårlig humor). Krydset var målt op til ca 26 km, godt 4 timer i kajakken. Vi lagde ud fra Skrædderholmen og kom hurtigt rundt så vi kunne se ud over bugten. Ulempen ved at være så tidligt af sted opdagede vi samtidig. Over bugten lå områder med dis, som tog lidt af sigten. Der er dog ingen eller få større skibe i dette område og solen skulle brænde det meste væk henover formiddagen, så afsted tog vi.

En times tid fra land blev vi dog overraskede af hvor tæt disen lå lokalt, da vi pludselig ikke kunne se land. Kompaskursen var dog lagt, så det betød ikke det store. Allerede efter et par minutter fik vi øje på kystlinjen igen. Den midterste del af Køge Bugt valgte at vise sig fra sin smukkeste side. Vinden var endnu mildere end forventet, disen lettede og vi sad nu med et hav hvor kun små ujævnheder i overfladen adskilte os fra havblik. Dette fænomen er om muligt endnu flottere, da bølgerne netop ikke har magt til at bryde den glatte magi.

Det er en speciel følelse at sidde på åbent vand, især når kysten kun svagt anes gennem disen. Essensen af ekspedition kigger frem fra havets dyb og ens eneste selskab er hinanden og de få havfugle. Lige så specielt det er at være på åbent vand, lige så tilfredsstillende er det at færdiggøre krydset. Efter 4 timer og 35 minutter stod vi igen på land, denne gang på Stevns. Vi stod dog ikke op særlig længe, før det blev til en tiltrængt middagslur. Utroligt så godt man kan sove på en skovbund med en pressening om sig.

Etapen efter frokost skulle tage os ned omkring Stevns Klint. Dagen skulle sluttes syd for klinten, dog på et endnu ukendt sted. Det måtte være op til dagsformen. Hvad ingen af os vidste var dog længden og storheden af Stevns Klint. Allerede efter en times tid startede klinten, langt mere nordligt end vi forventede. De første lerskrænter blev afløst af lodrette mure af kridt og flint. Endnu en del af Danmark, der bare bedst opleves fra en kajak. Muligheden for at sejle helt tæt under kysten for at se detaljerne eller lidt længere ude for at se de store linjer giver en unik måde at se dette fantastiske naturområde.

Ingen af os bemærkede hvordan både tiden og kilometerne stille og roligt forduftede, mens vi padlede langs den ene mere imponerende skrænt efter den anden. Det kan anbefales at padle turen nordfra, så bliver man endnu mere imponeret for hver pynt der rundes. Vi stoppede nedenfor Højerup Gl. kirke, hvor dele af kirken styrtede i havet i 1926. Stedet er nu sikret og er et flot turiststed. Efter en lille indre diskussion med vores naturlige respekt for højder, tog vi turen op ad trapperne til kirken. Udsynet herfra er lige så flot som fra vandet, så husk at komme på land her også.

Resten af turen til Rødvig var fortsat imponerende. Lige før bugten ind til Rødvig havde bølgerne den rigtige vinkel til at give lidt reflekssø. Desuden har vandet her ædt sig godt ind i den nedre klippe og dannet små indhak, næsten huler. Det var en god afrunding på turen rundt om klinten - lidt sjovt vand og utrolige dumpe lyde fra bølgerne i hulerne.

I Rødvig fik vi handlet lidt ind, de næste dage var lidt usikre i forhold til mulighederne herfor. Vi fandt en campingplads lige udenfor Rødvig, hvor vi fik aftalt plads i en hytte. Så kunne vi få ladt alt udstyret op og være på 100% inden de næste par etaper. To uger i kajakken er også ved for alvor at sætte sine spor og både krop og sind var drænet for energi.

Derfor var det også hårdt at skulle kigge kort og vejrudsigter. Planen var ellers lagt: næste dag skulle vi til Mandemarke Haver. Vejret og formen ville dog noget andet. Med udsigt til et meget snævert vejrvindue dagen efter og kraftig østenvind dagen efter det, måtte vi opgive drømmen om Møns Klint - i denne omgang. Det tog hårdt på humøret at skulle undvære et sted på turen vi har set meget frem til. Vi var dog enige om hverken at gide at stå tidligt op til endnu en lang dag, eller at blæse inde på spidsen af Møn. Ruten blev derfor lagt mere kystnært og destinationen næste dag hed i stedet Sandvig.

Vel nok turens første rigtige hviledag siden Henne Strand. Vejret, kroppene og hvemveen dikterede en dag hjemme på henholdsvis gården med Janne for Kim og Nørrebro hos Isabella for Anders. Det var skønt at bruge lidt tid hjemme, men hele dagen skulle ikke bruges på land.

7 1/2 time i modvind. Og modstrøm. Og modbølger. Generelt bare alle former for vejrmæssig modgang. Nøøøj en lang dag!

Fra tordenvejr til gourmet - nordkysten byder på lidt af hvert. Alarmen var sat til kl 7, da en tidlig start skulle give fordelagtig vind. Den sædvanlige ringetone blev denne morgen ledsaget af stille trommen af regn på teltdugen. Et hurtigt kig udenfor viste dog at dette kun var forsmagen. Udsigten over Kattegat var af den dystre slags; regn og torden! DMIs radar viste at uvejret strakte sig helt til Jylland og beslutningen om et par timers ekstra søvn var derfor ikke svær.

Klokken 9 forsøgte vi igen, denne gang med mere held. Lejren blev pakket - det går efterhånden hurtigt - og afsted i bådene. Tisvildeleje var kun knapt en kilometer væk, så morgenmaden blev udskudt til et hurtigt stop her. Pølseboden ved den store parkeringsplads holder dog variable åbningstider. Onsdag formiddag i regnvejr er ikke på listen. Snickers og banan blev derfor dagens morgenmadssubstitut.

Herfra gik turen mod Gilleleje, hvor planen var at holde en god lang frokostpause. Bølgerne havde rejst sig igen efter tordenvejret, og vi havde nu igen en meters dønninger i nakken. Det tager ikke mange dage før timingen i at vende kajakken på toppen af bølgen er drastisk forbedret. Ligeledes er finjustering af finnen blevet helt automatisk.

Så er sæsonen i gang! Det kan virkelig mærkes at skolernes sommerferie er startet - mennesker overalt. Det meste af natten havde en flok berusede unge mennesker (for at være diplomatisk) haft det sjovt på havnen. Regnen jagede dem heldigvis væk, så vi kunne få fred til at sove.

Oprindeligt var dagen tiltænkt som ren hviledag, men vi ville gerne være i Hornbæk onsdag aften, så planen blev lavet om. Vi slappede hele dagen og tog så en kortere aftenetape på 20-25 km. 24 timer ude af kajakken må da også være rigeligt - ellers melder abstinenserne sig jo!

For Anders meldte abstinenserne sig allerede midt på dagen. Rørvig Kajakklub fik besøg af 20 glade SFO børn, der skulle prøve kræfter med kajak. Sammen med Merja, Ernst og Bodil - klubmedlem og ansvarlig for alle ungerne - tog Anders på vandet og hyggede med børnene. De så ud til at have en god oplevelse, og der var da også et par naturtalenter imellem. Så skal vi bare have deres fædre på banen, så vi ser flere far-søn ture :)

På land tog Kim sig af lidt reparationer af pagaj og kajak. Et par dage forinden, ved Nekselø, havde han knækket spidsen af Gram pagajen, så der skulle lige lidt lim til i kanten. Heldigvis har reparationskittet klaret alle udfordringer indtil nu. Ligeledes dækkede det både reparation af håndtaget på Anders' kajak, samt hullet i glasfiberen omkring det. Generelt blev kajakkerne gået godt efter, alt blev taget ud, reorganiseret og tørret i solen. Det er en helt sjov følelse at have en tør kajak igen! 

Tiden på land blev desuden brugt til at planlægge de efterfølgende dage. Hele den resterende rute blev tegnet op og målt til blot 320 km! Målet onsdag var Hornbæk, ca 55 km væk, hvilket ville blive en rigeligt lang tur. Derfor valgte vi at tage turen til Tisvilde Hegn - det skulle også passe fint med at vi fik udnyttet al sollyset. Efter Hornbæk er planen at ro til Rungsted torsdag og videre til København fredag. Den næste etape går, hvis vejret tillader det, på tværs af Køge Bugt. Hvad der sker videre herfra er ikke planlagt endnu, da vejr og uforudsete hændelser gør planlægningen for usikker.


Klokken 19 tog vi fra afsked med Rørvig Kajakklub, samt Merja og Ernst - for denne gang. Det var et skønt ophold ved et hyggeligt klubhus og med dejlige mennesker :) Vi roede ud i det flotteste vejr med gylden aftensol og strømmen vores vej. Fra Hundested og op langs kysten blev vi ledsaget af en lille meters dønninger, der valgte at komme ind skråt på sejlretningen. Ikke ligefrem en hjælp for retningsstabiliteten.

Kajakkerne gled skønt gennem vandet og vi kom fint fremad. Solnedgangen foregik bag lavthængende skyer, dog med nogle huller i skyerne. Ikke så imponerede som "vanligt", men dog lidt sjovt, da et af hullerne tog form som Saurons øje med det røde lys igennem. Endedestinationen blev Tisvilde Hegn, med en kilometers afstand til Tisvildeleje. Teltet blev slået op lige ovenfor stranden med den mest fantastiske udsigt over strand og hav. Absolut overnatning på første parket - lækkert!