Solskin, bølgebrus, morgenbrød og godt selskab - hvad mere kan man ønske sig af en morgen? Det skulle da lige være at sove længe, hvilket da også var opfyldt. Dag 17 startede fantastisk og holdt niveauet højt hele dagen.

Efter nogle hårde dage, specielt dag 16, der trak dybe spor i energireserverne, havde vi egentlig snakket om en hviledag. Men det der med helt at holde sig fra kajakkerne er nu svært. Planen var derfor at komme til Rørvig, hvor Rørvig Kajakklub havde lovet overnatningsmulighed. Ca 30 km i medvind, så praktisk talt en hviledag, jo :)

Dagen startede meget stille og roligt. Kim havde været i byen og hentet morgenbrød og shoppet det mest nødvendige, så der var en dejlig afveksling fra havregrøden. Tiden var dog lige ved at løbe fra os, da Isabella skulle med en bestemt busafgang - offentlig transport til og fra Sjællands Odde fungerer vist kun godt hver 2.-3. time. Selv efter at være reduceret til det sædvanlige antal lejrgæster var tempoet i bund. Der blev slappet af og pakket stille og roligt. Inden vi kom afsted fik vi også set på byens fine udstilling om tunfiskeri, som havde præget byen i en årrække.

Vi kom først på vandet 13.45, så vi besluttede os for at tage turen i ét stræk. Det blev til fem timers fin padling i gode forhold, medvind og en halv meters dønninger. Vejret var flot og humøret var højt hele vejen - som det kan ses på billederne på facebook :)

18.45 var vi i Rørvig, hvor vi fik lov at slå telt op på græsplænen ud for kajakklubben. Ernst og Merja, hhv. formand og kasserer i klubben, tog godt imod os og har været fantastisk åbne, mange tak! I klubbens hyggelige små rammer har vi fået lov at oplade alt udstyr - og egne mentale batterier, så vi er fit for fight til en kort aftenetape i morgen.

Tung krop. Tung kajak. Tung pagaj. Modvind. Føj, føj, føj for en tur. Det kan godt være at kroppen havde det fint dagen efter den lange etape, men andendagen...

Vejrudsigten aftenen før havde lovet 2-4 m/s indtil klokken 12. Godt nok modvind, men det skulle da være småting at padle imod. Virkeligheden om morgenen var dog noget andet. Allerede fra lidt i 9, da vi satte bådene i vandet var der 5-6 m/s modvind, som skulle vise sig at blive værre i perioder senere hen.

Klokken 16 havde vi aftalt med Janne(mor), Caroline(datter) og Isabella(Anders' kæreste) at være i Havnebyen på Sjællands Odde. Det viste sig at være en aldeles optimistisk plan - i hvert fald i det vejr. Vi nåede til Ordrup Næs nogenlunde til forventet tid, her var planen 15 minutters pause inden vi skulle ud på 7 sømils åbent vand. Det blev dog hurtigt til en halv time, hvor øjnene klappede i helt uden at man skulle anstrenge sig for det! Det blev dog til en brat opvågnen og et hurtigt stop på strækøvelserne, da der kom en brusen rundt om næsset. Kajakkerne var placeret på sydsiden af næsset i læ, på spejlblankt vand. Da vandet var så roligt havde vi kun trukket dem en lille smule op på stenene. Hvad vi ikke havde overvejet var at hurtigfærgen laver en seriøs hækbølge - også 15 km væk! Kajakkerne blev løftet op og flyttet en meter henover stenene, hvor de før lå så fredeligt. På et øjeblik var vi begge vågne og hurtigt nede og få fat i bådene.

Med kontrol over tingene igen kom vi videre på vandet. Selvom kroppen ikke rigtigt ville, så var motivationen for dagen helt klar. Vi skulle nå frem til pigerne, så vi kunne få en hyggelig aften med dem. Modvinden var hele tiden strid, men vi kom dog frem til færgehavnen. Uden færge i sigte gik vi fint forbi mundingen og lagde ind til frokost på den anden side. Morgenens oplevelse havde givet behørig respekt for hækbølgen og vi trak derfor kajakkerne langt op på land. 10 minutter senere blev vi bekræftet i vores anelser, da en godt meter høj bølge slog op ad stenstranden.

Frokosten blev indtaget og vi fik hvilet lidt på stranden. Vejrudsigten blev tjekket igen og var fortsat nedslående. Det sidste stræk til Gnibben ville blive næsten lige så hårdt. Vi fik meldt til pigerne at vi ikke ville være i land før kl 17-17.30 og kom målfast på vandet igen. Vinden havde heldigvis lagt sig bare en anelse og turen gik fint, men tungt til spidsen. Efter at have rundet det nordvestlige hjørne af Sjælland gik humøret og energien adskillige takker i vejret. Udover at vi nu sejlede mod øst, havde vi vinden med os, bølgerne skråt ind bagfra og så ventede en skøn overraskelse rundt om hjørnet. Pigerne var selvfølgelig kommet til tiden og var kørt ud for at møde os tidligere på ruten. Det var dog en besværlig stenstrand at lande på, så det blev bare til en råbt hilsen fra vandet inden den sidste times sejlads ned mod havnen.

Da vi kom frem, sad de alle tre i shelteret og havde kaffen klar. Der var medbragt diverse forsyninger hjemmefra og tænkt på at vi skulle have det godt. Vigtigst af alt det dejlige var dog deres skønne selskab! Selvom turen har været fantastisk indtil videre, og vi glæder os til at sejle resten af ruten, var det fantastisk at med nogle timers hygge. Vi savner jer jo! Efter forfærdeligt kort tid var klokken blevet mange, så Janne og Caroline skulle hjemover. Isabella havde mulighed for at blive natten over, så der var selskab til en flot solnedgang og bålhygge ved shelteret.

Livet er godt - specielt i det rette selskab.

Lad os komme væk herfra! Teltet er jo levende! Det er en hård start på dagen, når man vågner op med tanglopper over det hele, på en strand man egentlig ikke ville være på og med udsigt til at skulle blive der til over middag. Vejrforholdene dikterede start efter kl 12, da vi så ville undgå den værste modvind rundt om næsset.

Planlægning er alt.

Det var dag 14, vi skulle sætte ny personlig rekord for længste dagsetape. Forholdene var med os; medstrøm og medvind - og kun lidt af den. Vi havde lagt en rute på godt 65 km til nordsiden af Røsnæs. Her skulle ligge det dejligste shelter lidt inde i landet. Så kunne vi også få set fyret og nydt livet lidt på en stille dag 15. Sådan skulle tingene dog ikke helt gå.

Starten på dagen var flyvende - næsten bogstaveligt talt. Roligt vand der flød med høj hastighed nordpå, samme vej som vi skulle. Så snart vi var kommet over i sejlrenden ved Agersø padlede vi 10-11 km/t uden at anstrenge os det store. Det gør det en anelse sjovere at skulle langt afsted på den måde! Medstrømmen havde vi planlagt efter, dog uden at forvente den styrke vi oplevede. Hele vejen til Storebæltsbroen havde vi mere medstrøm end ventet og havde sejlet 8,2 km/t i gennemsnit de første to timer. Så stærke er vi vist heller ikke.

Under broen lagde vi ind bag Halsskov Rev og tog en snack ud for Isbådsmuseet. Kim stak også lige snuden indenfor og så på udstillingen. En masse fascinerende historier om tidligere bedrifter over bæltet. Da vi satte kajakkerne i vandet igen og så mod nord var der et velkendt syn. En skorsten i horisonten. Denne gang var det dog ikke Esbjergværket, men Asnæsværket. Igen skulle vi slutte dagen med at se det nordfra.

Ruten var lagt efter den rette linjes princip: vi sejler mod det vi skal hen til. Det betød flere større kryds i løbet af dagen. Fra Halsskov til Reersø kom det første på ca 20 km. Her spiste vi frokost med udsigt over det store masteareal, hvor Lyngby Radio har modtagerstation. Herfra gik turen mod Asnæs - igen i lige linje, ca 20 km. Det er en meget god størrelse på krydsene, det passer lige fra pause til pause.

Turen var indtil nu gået strålende. Strømmen var fortsat lidt med os, og vi sejlede i langt højere tempo end forventet. Trætheden og ømheden var til gengæld mindre end ventet. Alt var godt. Efter en kort pause på spidsen af Asnæs satte vi i kajakkerne igen til sidste stræk. Vi frøs dog begge midt i det hele, da to marsvin brød den blanke overflade få meter fra os. Et smukt syn i smukke omgivelser. Fra den imponerende klint vi holdte pause ved, kiggede vi på en underlig horisont. Det meste af dagen havde der været høje tynde skyer, som lå tættere mod horisonten. Vi undrede os derfor ikke særlig meget over farven på den mørke himmel.

Krydset fra Asnæs til spidsen af Røsnæs var et af dagens korteste. Blot 7 km så ville vi være ved fyret og et par kilometer derefter ved shelteret. En smal sag når kroppen havde det fint efter de første 58 km. Efter vores lille møde med marsvinene kom der da også fin fart i kajakkerne. Der var stadig den sidste smule strøm at fange, og vi var fortsat i flowet. Et par kilometer ude begyndte tingene dog at tage fart. Det der tidligere bare var en mørk horisont var nu en tordenstorm i fuld flor over det nordøstlige Fyn. Og den så ud til at komme vores vej.

Planlægning er alt.

Vi sad nu med et valg: satse på at nå over inden det ramte os eller vende tilbage til Asnæs. Begge meget målsatte på at nå frem tog vi det optimistiske valg - fremad. Valget føltes i situationen ret velbegrundet. Både Romsø og skibene i sejlrenden var fuldt synlige og regnen havde derfor ikke nået de områder. Vi vurderede at vi havde tid til at nå over, men ændrede kurs således at vi nu sejlede stik nord i stedet for nordvest - vi tog den korteste vej på tværs. Det skulle dog vise sig at et uvejr af den størrelse bevæger sig forfærdeligt hurtigt.

Midt på Kalundborg Fjord gik det op for os at vi ville blive ramt. Vi havde passeret en nordbøje for lidt tilbage, så vi vidste at vi var mere end halvvejs over. Beklædningen var valgt på baggrund af svag sol gennem tynde skyer og roligt vand, så vi skulle ikke være for længe i det dårlige vejr. Foranledt af en skræmmende skyformation blev vi med 2,5 km til land ramt af vinden på forsiden af fronten. Wow! Det rolige vand gik på et par minutter til at være pisket op til 80 cm bølger og kraftige vindstød - op imod 12-14 m/s! Vi rettede igen kursen yderligere ind i fjorden, da vinden og bølgerne tog os lidt denne vej. Nu skulle vi bare på land. Hurtigt!

Vinden var så voldsom at den piskede toppen af bølgerne, og sprøjtene gjorde at man hurtigt blev gennemvåd. Der var dog ikke tid til at tænke så meget over tingene, da vi havde set lynene fremkaldt af uvejret længere ude. 20 minutters intens kamp med elementerne sluttede på sydsiden af Røsnæs på en lille stenstrand, hvor der ovenikøbet var lidt læ. Indtil regnen altså begyndte. Et hurtigt kig på DMI's radar fortalte os at det ikke var overstået foreløbigt, og at vi derfor ikke kom videre i dag.

Teltet kom op og der blev i korte ophold i regnen hentet det mest nødvendige grej fra kajakkerne. På en eller anden måde fik vi alt vi skulle bruge med - og mere til. Som det viste sig i løbet af natten og specielt næste morgen var vi ikke de eneste overnattende på stranden. Tanglopperne havde også følt uvejrets komme og så deres snit til at indtage teltet. Det var således en livlig nat ovenpå en livlig afslutning på dagen.

Havblik - Storebælt - Havblik. En dag der har haft det hele! Under morgenmaden på Thurø Rev var der stadig diskussioner om dagens etape. Både længde og rute var lidt tvivlsom. En ting stod dog klart - kunne vi ramme Sjælland, så skulle det altså være!

Vi havde planlagt at gå op langs Fyn, men tog på en indskydelse krydset over til Langeland med det samme. Det skulle vise sig at være en af dagens bedste beslutninger. Vi kom fra land lidt i 10, og lagde vejen over et spejlblankt hav mod Langeland. Da vi nærmede os var vi stadig lige betagede af naturen, hvilket kun blev forstærket, da to mørke rygfinner bryder den blanke overflade. Tre-fire gange kom marsvinene op til overfladen, den ene endda hvor de lå og så os lidt an, inden de igen stak under vand. Vi har åbenbart ikke været et kønt syn, for vi så dem ikke mere. Vi lugter også lidt sjovt efterhånden.

På Langeland holdt vi pause i Lohals, hvor vi også skulle have handlet ind. Det viste sig at være 1200 m gåtur hver vej, hvilket er helt fint når man skal have benene i bukket position resten af dagen. Størstedelen af pausen gik dog med at kigge på vejrudsigter. Hele dagen havde vi haft udsyn til en imponerende tordenbyge, som havde godt fat i store dele af Fyn - godt vi ikke sejlede på den side! Den så ud til at blive liggende over land og holde sig væk fra os. Ligeledes var vi begyndt at kunne ane en tilsvarende sky over både Sjælland og Lolland. Altså var vi placeret midt mellem tre større uvejr - i bagende sol og blå himmel.

Vejrudsigten lovede regn omkring kl 16, også på Langeland. Da det skulle trække ud fra tordenskyen over Fyn turde vi ikke påbegynde krydset mod Omø inden det var drevet lidt over. Efter en tur rundt om nordspidsen på Langeland så det truende ud og var begyndt at regne en del. Vi søgte derfor ly på land. Heldigt nok viste det sig at vi gik lige op til en efterskole, hvor vi blev inviteret ind i tørvejret til kaffe og kage. Igen er åbenheden fantastisk! Her ventede vi så, mens vi fik en hyggelig snak med lærerne og nogle elever. Da det værste var draget over gik vi på vandet igen. For vi skulle altså nå Sjælland!

Ud fra kortet havde vi vurderet ca 6 sømil til det vestligste Omø, ca 8 til havnen. Så det skulle tage os et par timer at komme på tværs i de relativt milde forhold. Det endte dog med at tage lidt længere, da vi måtte vente først på at få en fornemmelse for et containerskibs hastighed, som viste sig at gå langt foran os. Dernæst blev vi passeret på den anden side af et endnu større containerskib, som også sejlede hurtigere end vi havde gættet på. Til sidst valgte vi at være på den sikre side, da et ellers fjernt cruiseskib viste sig at have god fart i skroget. En mindre detour sydover, for at fange den nordgående strøm ind mod Omø, blev afrundet med flotte store buler på vandet efter hækken af cruiseskibet.

Efter godt 2 1/2 time på vandet kom vi til Omø Havn, hvor der i Fru Hansens Fiskebutik blev serveret lækkert stjerneskud. Ingen af os følte for selv at lave mad, så det blev for anden gang denne dag til havnemad. Med mere held denne gang end Lohals - Fiskebutikken er endnu et sted der kan anbefales!

Turen over bæltet havde været i mindre bølger fra meget blandede retninger, men efter vi kom på indersiden af først Omø og siden Agersø var vandet igen spejlblankt. For anden gang i dag sejlede vi med havblik. Strømmen var med os og kroppen havde det stadig godt, så det var med fuld fart at vi kom ind til Stigsnæs og igen havde Sjællandsk grund under fødderne. Efter en fantastisk solnedgang med Storebæltsbroen som krydderi på udsigten, skal vi nu have lidt søvn. I morgen er målet Røsnæs - ca 65 km herfra. Endnu en gang i havblik og medstrøm - hvis udsigterne holder.

Efter to dage med lidt hårde etaper var det blevet tid til en "hviledag". Vi havde planlagt at stå lidt senere op og samtidig tage en lang og rolig morgen og formiddag. Ruten gik fra Ærø til Drejø, et smut forbi Skarø og derfra gennem Svendborg Sund til Thurø. Netop sundet gjorde også at vi skulle have timet tingene rigtigt. Er man der det forkerte tidspunkt går der 2-3 knob strøm imod en - vi valgte så at have 2-3 knob strøm i sejlretningen.

Vejret var super godt med kun svag vind fra skiftende retninger. Vi spejdede hele dagen efter marsvin, dog uden held. Fuglelivet var dog mere mangfoldigt efter vi passerede Drejø. Da vi rundede Skarø følte vi begge trang til is, så vi satte kursen lidt vestover mod Skarø Havn. Her blev frokosten indtaget i ved det flotte havneanlæg, inden turen blev byen (ja, ental) på øen. Her viste det sig at der lå den mest fantastiske isbod: "Is fra Skarø". Isen er produceret på øen og smager himmelsk. Er man i Svendborg er det en svømmetur derover værd.

På trods af en lidt for lang pause på Skarø, ramte vi Svendborg Sund på det rigtige tidspunkt. Strømmen tog til jo længere vi kom ind mod broen og vi sejlede allerede omkring 9 km/t inden Ærøfærgen kom forbi. På dette sted har den heldigvis stadig god fart på og giver derfor en skøøøn hækbølge. GPS'en målte 20,4 km/t for Anders' kajak. Under broen legede vi lidt tid i strømmen - ind og ud af eddy lines. Resten af turen gennem sundet gik som en drøm. 9-10 km/t uden at sejle til, medstrøm er en dejlig ting!

Efter et pitstop i Troense ved kajakklubben på udkig efter Andreas Holm stak vi snuden mod Thurø Rev, hvor vi overnattede i et skønt shelter med udsyn over det nu glasklare hav over mod Langeland. I shelteret blev det også lige til det meste af fodboldkampen Frankrig - Columbia. Man er vel ikke helt uden for civilisationens rækkevidde alligevel ;-)

Velkommen til det Sydfynske Øhav. Nok et af de smukkeste områder i Danmark. Dagen bød på fantastisk sejlads i utroligt flotte områder. Morgenen var for nogle (Anders) lidt hård, da vi nu var tilbage til at stå relativt tidligt op og komme i gang. Det havde småregnet aftenen før og lidt henover natten, så starten på dagen blev endnu bedre, da det våde rotøj skulle på.

Dagens rute var lagt på forhånd: Vi skulle nå til Revkrog ved Ærøskøbing, en fuld dagsetape på 50 km, så der var nok at komme i gang med. Efter at have rundet den flotte Sønderby Klint blev kursen lagt videre mod Helnæs, videre til Sønderhjørne og derfra kryds over til Lyø. Allerede fra Sønderhjørne var Ærø synlig - en ø vi begge havde glædet os meget til at nå. Første kontakt med de lokale kom i Søby, hvor vi mødte det lokale cykelhold Ærø Flying Heroes på grillen. Herfra havde vi 10 km til strandengen ved Revkrog, hvor vi kunne slå telt op.

Hele dagen bød på ubetydelig vind, 2-4 m/s - i ryggen. Vi fik derfor den smukkeste kajaktur man kunne tænke sig. Hver gang vi rundede en klint stod det næste fascinerende kyststræk frem med grønne og gule marker, enkeltstående huse, der skinnede klart i solen, og valmuer på skrænterne med digesvalerne som naboer. Da kursen blev lagt væk fra Fyn kom i stedet den ene ø efter den anden til syne. Først var der bare et par træer i horisonten. Kort efter en enkelt skrænt, der lyste gult i kontrast til det flotte blå hav. Dernæst kom så huse og mennesker til syne, som vi nærmede os. Flere af øerne er herfra stadig blot fjerne skrænter og træer, der indbyder til nærmere udforskning i de kommende dage. Det er svært at stoppe med at ro i dette farvand, når man først er gået i gang.

Opholdet på Solfang ser ud til at blive en længere affære end ventet:

Lige nu ser det ud til at Vesterhavet ikke vil lege med før slutningen af den kommende uge. Vi ser derfor ud til at miste otte rodage inden vi overhovedet kan forlade Henne Strand. Da vi har en fast deadline i den anden ende, hvor vi skal være hjemme senest den 16. juli i Flensborg ser udsigten meget sort ud. Med en realistisk vurdering har vi yderligere et par dages ventetid ved Vesterhavet inden Skagen, og yderligere et par dage ved krydset over Kattegat. Det giver os 17 dages roning til ca 1000 km roning. Eller oversat: knapt 60 km om dagen. Ups!

Målet med vores tur har primært været en måned med oplevelser, skøn dansk natur og en masse udfordringer i kajakkerne sammen. De første fire dage af turen har budt på alt dette, men det at ligge stille - bare i et par dage - begynder at sætte sine spor. Rastløsheden melder sig, og vi vil begge hellere sejle. Vi har derfor besluttet at opgive Danmark rundt og kigge nærmere på en plan B.

Selvom det er en skuffelse at måtte opgive Danmark rundt, er humøret højt. Læringen i at sejle Vadehavet og møde Vesterhavet på en brutal dag har været fantastisk. Respekten for den danske vestkyst er kun vokset undervejs - i takt med lysten til at prøve os selv af. Derfor er det også endnu mere frustrerende at være blæst inde.

I stedet for turen "Danmark rundt" tager vi en tur "Rundt i Danmark". Vi har arrangeret transport fra Henne Strand til Kolding søndag, hvorfra vi fortsætter eventyret mandag, men nu i lidt venligere farvand. Til dem med interesse i det, vil vi fortsætte bloggen, da den også tjener til vores egen dagbog fra turen.

Ruten er denne gang en mere fleksibel størrelse. Starten går fra Kolding og sydover gennem Lillebælt. Herfra et smut forbi Ærø, før vi sejler til Svendborg Sund, videre forbi Langeland over til Sjælland. Målet herfra er at sejle Sjælland rundt - så har vi da sejlet rundt om en del af Danmark :)
Ruten rundt om Sjælland tages med uret, så vi kan justere længden af turen ved eventuelt at inkludere Møn, Falster mv. Nærmere om ruten senere hen.

Vi er heldigvis rigtig godt indkvarteret i Henne Strand. I går fik vi tiden til at gå med kajakreparation, gåtur på stranden samt en opsamling på blogindlæggene. Livet går sin stille gang i byen, men der er da et par ting at tage sig til. Dagens pool-duel blev uafgjort og står til revanche i morgen. I aften laver vi fisk til hele vandrehjemmet - altså os og Ole - inden vi i morgen tager en cykeltur til Blåvand, hvor Kay og Thor (www.thordox.dk) er blæst inde på deres tur Danmark rundt. Det er den forkerte vej, men dog ikke i kajak.

Vil man have et kort blik på hvordan Vesterhavet ser ud for tiden, så se facebook siden. Og bølgerne vokser stadigvæk. Vinden blæser, kajakkerne sukker efter vand og vi glæder os til næste etape. Vi blogges ved på mandag! :)

Vi stod op med intentionen om at nå til Hvide Sande denne dag. Det kan vi hurtigt afsløre ikke skete. Planen var klar. Vi skulle afsted fra Blåvandshuk ved 6-tiden, så vi kunne udnytte strømmen. Vi kom også op og afsted til tiden - efter en hård og for kort nat. Den første del af turen var uden problemer, endda næsten hele vejen hen over revet.

Vejrudsigten lovede tæt på ingen vind, som først skulle samle sig midt på eftermiddagen og bevæge sig op omkring 7-8 m/s. Så vi skulle være i Hvide Sande omkring kl 16. 10 timer til at komme afsted - det var da fint nok. Det troede vi også den første halve time. Da vi kom til kanten af revet kunne vi godt at bølgerne rejste sig prægtigt henover de lavvandede områder. Halvanden meters bølger brød hele vejen hen. Der var kun én vej ud, lige igennem.

Vi kæmpede os fint ud gennem bølgerne og blev skyllet godt igennem. Det var en rimeligt ligefrem surf zone, intet stort der. Indtil vi fik kigget op ad kysten og så at det vi nu var kommet igennem fortsatte ufortrødent så langt øjet rakte. Velkommen til Vesterhavet.

Når først det har blæst nogle dage i træk fra nordvest, er Vesterhavet fløjtende ligeglad med at vinden har lagt sig. Dønningerne ruller fortsat ind med uformindsket kraft. Vi valgte at placere os mellem den yderste revle og de en til to inderste. Her kunne vi slippe lidt fri af det kraftigste ydre brud, som så ud til at byde på et par meters kraftigt brydende bølger. Det betød dog ikke at vi var fri for bølger.

Hele dagen stod menuen på zik-zak mellem brydende bølger til højre og venstre. Efterhånden som vi arbejdede os op ad kysten rykkede brudzonerne konstant ind og ud, så der var intet sted med roligt vand i mere end nogle sekunder. Det sidste stykke indtil Henne Mølle Å blev på GPSen målt til at være godt 1 1/2 km padling. I fugleflugt var der dog kun 1 km.

Inden vi kom så langt havde vi spist morgenmad, version to, på bageriet i Vejers Strand. Efter et par timers padling havde vi begge behov for at trække vejret og se situationen an fra land. Det blev til et par timers pause og en revurdering af dagsplanen; Hvide Sande blev det ikke. I stedet satte vi kursen op ad kysten mod Henne Strand.

Rulleevnerne blev testet kort efter Vejers Strand. Kim blev fanget af en bølge, da vi lå et par meter forkert placeret et øjeblik. Heldigvis har de mange timers rulletræning givet udbytte og der blev rullet flot op igen. Dog uden hat, som måtte samles op af Anders. Her sluttede dagens spændende episoder dog ikke. I de fortsat forværrende forhold blev Kim igen fanget af en stor setbølge, som gav en sidesurf af en anden verden. Fuldt lastet kajak med tilhørende roer blev uden problemer kastet en halv meter op og ned med kurs sidelæns mod stranden. Bølgen blev dog redet af og turen kunne fortsættes indtil vi få km fra målet måtte gå ind ved Henne Mølle Å, da forholdende og kræfterne ikke længere matchede.

Her trak vi kajakkerne op ad åen, så de er sikret mod de kommende dages uvejr. De skønne jyder var hurtige til at tilbyde hjælp og vejledning udi lokale forhold, og vi blev snart herefter indkvarteret på Vandrehjemmet Solfang i Henne Strand. Det hyggeligste sted med en fantastisk hjælpsom og imødekommende vært, Ole. Stedet er klart et besøg værd. Skulle man lyste en tur i området, så se www.solfang.dk eller ring på 75255075.