Tung krop. Tung kajak. Tung pagaj. Modvind. Føj, føj, føj for en tur. Det kan godt være at kroppen havde det fint dagen efter den lange etape, men andendagen...
Vejrudsigten aftenen før havde lovet 2-4 m/s indtil klokken 12. Godt nok modvind, men det skulle da være småting at padle imod. Virkeligheden om morgenen var dog noget andet. Allerede fra lidt i 9, da vi satte bådene i vandet var der 5-6 m/s modvind, som skulle vise sig at blive værre i perioder senere hen.
Klokken 16 havde vi aftalt med Janne(mor), Caroline(datter) og Isabella(Anders' kæreste) at være i Havnebyen på Sjællands Odde. Det viste sig at være en aldeles optimistisk plan - i hvert fald i det vejr. Vi nåede til Ordrup Næs nogenlunde til forventet tid, her var planen 15 minutters pause inden vi skulle ud på 7 sømils åbent vand. Det blev dog hurtigt til en halv time, hvor øjnene klappede i helt uden at man skulle anstrenge sig for det! Det blev dog til en brat opvågnen og et hurtigt stop på strækøvelserne, da der kom en brusen rundt om næsset. Kajakkerne var placeret på sydsiden af næsset i læ, på spejlblankt vand. Da vandet var så roligt havde vi kun trukket dem en lille smule op på stenene. Hvad vi ikke havde overvejet var at hurtigfærgen laver en seriøs hækbølge - også 15 km væk! Kajakkerne blev løftet op og flyttet en meter henover stenene, hvor de før lå så fredeligt. På et øjeblik var vi begge vågne og hurtigt nede og få fat i bådene.
Med kontrol over tingene igen kom vi videre på vandet. Selvom kroppen ikke rigtigt ville, så var motivationen for dagen helt klar. Vi skulle nå frem til pigerne, så vi kunne få en hyggelig aften med dem. Modvinden var hele tiden strid, men vi kom dog frem til færgehavnen. Uden færge i sigte gik vi fint forbi mundingen og lagde ind til frokost på den anden side. Morgenens oplevelse havde givet behørig respekt for hækbølgen og vi trak derfor kajakkerne langt op på land. 10 minutter senere blev vi bekræftet i vores anelser, da en godt meter høj bølge slog op ad stenstranden.
Frokosten blev indtaget og vi fik hvilet lidt på stranden. Vejrudsigten blev tjekket igen og var fortsat nedslående. Det sidste stræk til Gnibben ville blive næsten lige så hårdt. Vi fik meldt til pigerne at vi ikke ville være i land før kl 17-17.30 og kom målfast på vandet igen. Vinden havde heldigvis lagt sig bare en anelse og turen gik fint, men tungt til spidsen. Efter at have rundet det nordvestlige hjørne af Sjælland gik humøret og energien adskillige takker i vejret. Udover at vi nu sejlede mod øst, havde vi vinden med os, bølgerne skråt ind bagfra og så ventede en skøn overraskelse rundt om hjørnet. Pigerne var selvfølgelig kommet til tiden og var kørt ud for at møde os tidligere på ruten. Det var dog en besværlig stenstrand at lande på, så det blev bare til en råbt hilsen fra vandet inden den sidste times sejlads ned mod havnen.
Da vi kom frem, sad de alle tre i shelteret og havde kaffen klar. Der var medbragt diverse forsyninger hjemmefra og tænkt på at vi skulle have det godt. Vigtigst af alt det dejlige var dog deres skønne selskab! Selvom turen har været fantastisk indtil videre, og vi glæder os til at sejle resten af ruten, var det fantastisk at med nogle timers hygge. Vi savner jer jo! Efter forfærdeligt kort tid var klokken blevet mange, så Janne og Caroline skulle hjemover. Isabella havde mulighed for at blive natten over, så der var selskab til en flot solnedgang og bålhygge ved shelteret.
Livet er godt - specielt i det rette selskab.
Vejrudsigten aftenen før havde lovet 2-4 m/s indtil klokken 12. Godt nok modvind, men det skulle da være småting at padle imod. Virkeligheden om morgenen var dog noget andet. Allerede fra lidt i 9, da vi satte bådene i vandet var der 5-6 m/s modvind, som skulle vise sig at blive værre i perioder senere hen.
Klokken 16 havde vi aftalt med Janne(mor), Caroline(datter) og Isabella(Anders' kæreste) at være i Havnebyen på Sjællands Odde. Det viste sig at være en aldeles optimistisk plan - i hvert fald i det vejr. Vi nåede til Ordrup Næs nogenlunde til forventet tid, her var planen 15 minutters pause inden vi skulle ud på 7 sømils åbent vand. Det blev dog hurtigt til en halv time, hvor øjnene klappede i helt uden at man skulle anstrenge sig for det! Det blev dog til en brat opvågnen og et hurtigt stop på strækøvelserne, da der kom en brusen rundt om næsset. Kajakkerne var placeret på sydsiden af næsset i læ, på spejlblankt vand. Da vandet var så roligt havde vi kun trukket dem en lille smule op på stenene. Hvad vi ikke havde overvejet var at hurtigfærgen laver en seriøs hækbølge - også 15 km væk! Kajakkerne blev løftet op og flyttet en meter henover stenene, hvor de før lå så fredeligt. På et øjeblik var vi begge vågne og hurtigt nede og få fat i bådene.
Med kontrol over tingene igen kom vi videre på vandet. Selvom kroppen ikke rigtigt ville, så var motivationen for dagen helt klar. Vi skulle nå frem til pigerne, så vi kunne få en hyggelig aften med dem. Modvinden var hele tiden strid, men vi kom dog frem til færgehavnen. Uden færge i sigte gik vi fint forbi mundingen og lagde ind til frokost på den anden side. Morgenens oplevelse havde givet behørig respekt for hækbølgen og vi trak derfor kajakkerne langt op på land. 10 minutter senere blev vi bekræftet i vores anelser, da en godt meter høj bølge slog op ad stenstranden.
Frokosten blev indtaget og vi fik hvilet lidt på stranden. Vejrudsigten blev tjekket igen og var fortsat nedslående. Det sidste stræk til Gnibben ville blive næsten lige så hårdt. Vi fik meldt til pigerne at vi ikke ville være i land før kl 17-17.30 og kom målfast på vandet igen. Vinden havde heldigvis lagt sig bare en anelse og turen gik fint, men tungt til spidsen. Efter at have rundet det nordvestlige hjørne af Sjælland gik humøret og energien adskillige takker i vejret. Udover at vi nu sejlede mod øst, havde vi vinden med os, bølgerne skråt ind bagfra og så ventede en skøn overraskelse rundt om hjørnet. Pigerne var selvfølgelig kommet til tiden og var kørt ud for at møde os tidligere på ruten. Det var dog en besværlig stenstrand at lande på, så det blev bare til en råbt hilsen fra vandet inden den sidste times sejlads ned mod havnen.
Da vi kom frem, sad de alle tre i shelteret og havde kaffen klar. Der var medbragt diverse forsyninger hjemmefra og tænkt på at vi skulle have det godt. Vigtigst af alt det dejlige var dog deres skønne selskab! Selvom turen har været fantastisk indtil videre, og vi glæder os til at sejle resten af ruten, var det fantastisk at med nogle timers hygge. Vi savner jer jo! Efter forfærdeligt kort tid var klokken blevet mange, så Janne og Caroline skulle hjemover. Isabella havde mulighed for at blive natten over, så der var selskab til en flot solnedgang og bålhygge ved shelteret.
Livet er godt - specielt i det rette selskab.