Planlægning er alt.
Det var dag 14, vi skulle sætte ny personlig rekord for længste dagsetape. Forholdene var med os; medstrøm og medvind - og kun lidt af den. Vi havde lagt en rute på godt 65 km til nordsiden af Røsnæs. Her skulle ligge det dejligste shelter lidt inde i landet. Så kunne vi også få set fyret og nydt livet lidt på en stille dag 15. Sådan skulle tingene dog ikke helt gå.
Starten på dagen var flyvende - næsten bogstaveligt talt. Roligt vand der flød med høj hastighed nordpå, samme vej som vi skulle. Så snart vi var kommet over i sejlrenden ved Agersø padlede vi 10-11 km/t uden at anstrenge os det store. Det gør det en anelse sjovere at skulle langt afsted på den måde! Medstrømmen havde vi planlagt efter, dog uden at forvente den styrke vi oplevede. Hele vejen til Storebæltsbroen havde vi mere medstrøm end ventet og havde sejlet 8,2 km/t i gennemsnit de første to timer. Så stærke er vi vist heller ikke.
Under broen lagde vi ind bag Halsskov Rev og tog en snack ud for Isbådsmuseet. Kim stak også lige snuden indenfor og så på udstillingen. En masse fascinerende historier om tidligere bedrifter over bæltet. Da vi satte kajakkerne i vandet igen og så mod nord var der et velkendt syn. En skorsten i horisonten. Denne gang var det dog ikke Esbjergværket, men Asnæsværket. Igen skulle vi slutte dagen med at se det nordfra.
Ruten var lagt efter den rette linjes princip: vi sejler mod det vi skal hen til. Det betød flere større kryds i løbet af dagen. Fra Halsskov til Reersø kom det første på ca 20 km. Her spiste vi frokost med udsigt over det store masteareal, hvor Lyngby Radio har modtagerstation. Herfra gik turen mod Asnæs - igen i lige linje, ca 20 km. Det er en meget god størrelse på krydsene, det passer lige fra pause til pause.
Turen var indtil nu gået strålende. Strømmen var fortsat lidt med os, og vi sejlede i langt højere tempo end forventet. Trætheden og ømheden var til gengæld mindre end ventet. Alt var godt. Efter en kort pause på spidsen af Asnæs satte vi i kajakkerne igen til sidste stræk. Vi frøs dog begge midt i det hele, da to marsvin brød den blanke overflade få meter fra os. Et smukt syn i smukke omgivelser. Fra den imponerende klint vi holdte pause ved, kiggede vi på en underlig horisont. Det meste af dagen havde der været høje tynde skyer, som lå tættere mod horisonten. Vi undrede os derfor ikke særlig meget over farven på den mørke himmel.
Krydset fra Asnæs til spidsen af Røsnæs var et af dagens korteste. Blot 7 km så ville vi være ved fyret og et par kilometer derefter ved shelteret. En smal sag når kroppen havde det fint efter de første 58 km. Efter vores lille møde med marsvinene kom der da også fin fart i kajakkerne. Der var stadig den sidste smule strøm at fange, og vi var fortsat i flowet. Et par kilometer ude begyndte tingene dog at tage fart. Det der tidligere bare var en mørk horisont var nu en tordenstorm i fuld flor over det nordøstlige Fyn. Og den så ud til at komme vores vej.
Planlægning er alt.
Vi sad nu med et valg: satse på at nå over inden det ramte os eller vende tilbage til Asnæs. Begge meget målsatte på at nå frem tog vi det optimistiske valg - fremad. Valget føltes i situationen ret velbegrundet. Både Romsø og skibene i sejlrenden var fuldt synlige og regnen havde derfor ikke nået de områder. Vi vurderede at vi havde tid til at nå over, men ændrede kurs således at vi nu sejlede stik nord i stedet for nordvest - vi tog den korteste vej på tværs. Det skulle dog vise sig at et uvejr af den størrelse bevæger sig forfærdeligt hurtigt.
Midt på Kalundborg Fjord gik det op for os at vi ville blive ramt. Vi havde passeret en nordbøje for lidt tilbage, så vi vidste at vi var mere end halvvejs over. Beklædningen var valgt på baggrund af svag sol gennem tynde skyer og roligt vand, så vi skulle ikke være for længe i det dårlige vejr. Foranledt af en skræmmende skyformation blev vi med 2,5 km til land ramt af vinden på forsiden af fronten. Wow! Det rolige vand gik på et par minutter til at være pisket op til 80 cm bølger og kraftige vindstød - op imod 12-14 m/s! Vi rettede igen kursen yderligere ind i fjorden, da vinden og bølgerne tog os lidt denne vej. Nu skulle vi bare på land. Hurtigt!
Vinden var så voldsom at den piskede toppen af bølgerne, og sprøjtene gjorde at man hurtigt blev gennemvåd. Der var dog ikke tid til at tænke så meget over tingene, da vi havde set lynene fremkaldt af uvejret længere ude. 20 minutters intens kamp med elementerne sluttede på sydsiden af Røsnæs på en lille stenstrand, hvor der ovenikøbet var lidt læ. Indtil regnen altså begyndte. Et hurtigt kig på DMI's radar fortalte os at det ikke var overstået foreløbigt, og at vi derfor ikke kom videre i dag.
Teltet kom op og der blev i korte ophold i regnen hentet det mest nødvendige grej fra kajakkerne. På en eller anden måde fik vi alt vi skulle bruge med - og mere til. Som det viste sig i løbet af natten og specielt næste morgen var vi ikke de eneste overnattende på stranden. Tanglopperne havde også følt uvejrets komme og så deres snit til at indtage teltet. Det var således en livlig nat ovenpå en livlig afslutning på dagen.
Det var dag 14, vi skulle sætte ny personlig rekord for længste dagsetape. Forholdene var med os; medstrøm og medvind - og kun lidt af den. Vi havde lagt en rute på godt 65 km til nordsiden af Røsnæs. Her skulle ligge det dejligste shelter lidt inde i landet. Så kunne vi også få set fyret og nydt livet lidt på en stille dag 15. Sådan skulle tingene dog ikke helt gå.
Starten på dagen var flyvende - næsten bogstaveligt talt. Roligt vand der flød med høj hastighed nordpå, samme vej som vi skulle. Så snart vi var kommet over i sejlrenden ved Agersø padlede vi 10-11 km/t uden at anstrenge os det store. Det gør det en anelse sjovere at skulle langt afsted på den måde! Medstrømmen havde vi planlagt efter, dog uden at forvente den styrke vi oplevede. Hele vejen til Storebæltsbroen havde vi mere medstrøm end ventet og havde sejlet 8,2 km/t i gennemsnit de første to timer. Så stærke er vi vist heller ikke.
Under broen lagde vi ind bag Halsskov Rev og tog en snack ud for Isbådsmuseet. Kim stak også lige snuden indenfor og så på udstillingen. En masse fascinerende historier om tidligere bedrifter over bæltet. Da vi satte kajakkerne i vandet igen og så mod nord var der et velkendt syn. En skorsten i horisonten. Denne gang var det dog ikke Esbjergværket, men Asnæsværket. Igen skulle vi slutte dagen med at se det nordfra.
Ruten var lagt efter den rette linjes princip: vi sejler mod det vi skal hen til. Det betød flere større kryds i løbet af dagen. Fra Halsskov til Reersø kom det første på ca 20 km. Her spiste vi frokost med udsigt over det store masteareal, hvor Lyngby Radio har modtagerstation. Herfra gik turen mod Asnæs - igen i lige linje, ca 20 km. Det er en meget god størrelse på krydsene, det passer lige fra pause til pause.
Turen var indtil nu gået strålende. Strømmen var fortsat lidt med os, og vi sejlede i langt højere tempo end forventet. Trætheden og ømheden var til gengæld mindre end ventet. Alt var godt. Efter en kort pause på spidsen af Asnæs satte vi i kajakkerne igen til sidste stræk. Vi frøs dog begge midt i det hele, da to marsvin brød den blanke overflade få meter fra os. Et smukt syn i smukke omgivelser. Fra den imponerende klint vi holdte pause ved, kiggede vi på en underlig horisont. Det meste af dagen havde der været høje tynde skyer, som lå tættere mod horisonten. Vi undrede os derfor ikke særlig meget over farven på den mørke himmel.
Krydset fra Asnæs til spidsen af Røsnæs var et af dagens korteste. Blot 7 km så ville vi være ved fyret og et par kilometer derefter ved shelteret. En smal sag når kroppen havde det fint efter de første 58 km. Efter vores lille møde med marsvinene kom der da også fin fart i kajakkerne. Der var stadig den sidste smule strøm at fange, og vi var fortsat i flowet. Et par kilometer ude begyndte tingene dog at tage fart. Det der tidligere bare var en mørk horisont var nu en tordenstorm i fuld flor over det nordøstlige Fyn. Og den så ud til at komme vores vej.
Planlægning er alt.
Vi sad nu med et valg: satse på at nå over inden det ramte os eller vende tilbage til Asnæs. Begge meget målsatte på at nå frem tog vi det optimistiske valg - fremad. Valget føltes i situationen ret velbegrundet. Både Romsø og skibene i sejlrenden var fuldt synlige og regnen havde derfor ikke nået de områder. Vi vurderede at vi havde tid til at nå over, men ændrede kurs således at vi nu sejlede stik nord i stedet for nordvest - vi tog den korteste vej på tværs. Det skulle dog vise sig at et uvejr af den størrelse bevæger sig forfærdeligt hurtigt.
Midt på Kalundborg Fjord gik det op for os at vi ville blive ramt. Vi havde passeret en nordbøje for lidt tilbage, så vi vidste at vi var mere end halvvejs over. Beklædningen var valgt på baggrund af svag sol gennem tynde skyer og roligt vand, så vi skulle ikke være for længe i det dårlige vejr. Foranledt af en skræmmende skyformation blev vi med 2,5 km til land ramt af vinden på forsiden af fronten. Wow! Det rolige vand gik på et par minutter til at være pisket op til 80 cm bølger og kraftige vindstød - op imod 12-14 m/s! Vi rettede igen kursen yderligere ind i fjorden, da vinden og bølgerne tog os lidt denne vej. Nu skulle vi bare på land. Hurtigt!
Vinden var så voldsom at den piskede toppen af bølgerne, og sprøjtene gjorde at man hurtigt blev gennemvåd. Der var dog ikke tid til at tænke så meget over tingene, da vi havde set lynene fremkaldt af uvejret længere ude. 20 minutters intens kamp med elementerne sluttede på sydsiden af Røsnæs på en lille stenstrand, hvor der ovenikøbet var lidt læ. Indtil regnen altså begyndte. Et hurtigt kig på DMI's radar fortalte os at det ikke var overstået foreløbigt, og at vi derfor ikke kom videre i dag.
Teltet kom op og der blev i korte ophold i regnen hentet det mest nødvendige grej fra kajakkerne. På en eller anden måde fik vi alt vi skulle bruge med - og mere til. Som det viste sig i løbet af natten og specielt næste morgen var vi ikke de eneste overnattende på stranden. Tanglopperne havde også følt uvejrets komme og så deres snit til at indtage teltet. Det var således en livlig nat ovenpå en livlig afslutning på dagen.