Det der med tidlige alarmer... Snooze-knappen er heldigvis opfundet og det blev til en times søvn mere end planlagt. Aftenen før havde vi jo også nydt lækker middag og det gode selskab hos de lokale. Stemningen var derfor stadig behagelig og afslappet om morgenen, som kom til at koste lidt på planlægningen, men vi skulle heldigvis ikke så langt.
Dagens etape gik til Sletten ved Humlebæk, hvor vi havde fundet en teltningsplads med den uundværlige app Shelter (mere om den efter turen). Den første del gik godt, hele vejen til Kronborg havde vi pænt læ og fine forhold. Tiden blev brugt med at snakke om hvordan området så ud under stormen Bodil - og hvor bølgerne var bedst til surf :)
Efter at have rundet Kronborg i gråvejr ændrede turen drastisk karakter. Første punkt var at krydse færgeruten Helsingør - Helsingborg. Her går både sundbusser, HH-Ferries og Scanlines jævnligt, så der er rigeligt trafik at forholde sig til. Vi havde set rytmen i trafikken an på afstand, men da vi kom nærmere valgte alle både at skulle sejle samtidigt. Vi endte derfor med at holde lidt igen, således at HH-Ferries og sundbusserne kunne komme ind i den nordligste indsejling. Den midterste indsejling lå tom, men da vi begynder at krydse hele området sejler færgen ud fra Helsingborg. Vi må derfor sejle hele vejen forbi med det samme, forbi den ventende Tycho Brahe. Kaptajnen virker dog ikke sur, tværtimod mere forundret over at et par kajakker har valgt at sejle igennem reflekssøen, som kun blev forstærket af skruen, der var sat i gang.
Herfra var turen utroligt ensformig: modvind og villaer. Frokosten blev indtaget på førstkommende strand efter færgelejet, inden vi ramte Strandvejsghettoen. Hvis ikke du havde styr på Naturbeskyttelseslovens paragraf 22, stk 4 inden du kommer til Strandvejen, har du det hurtigt - man må ikke opholde sig på private strande med beboelse indenfor 50m. Hvilket der overalt bliver gjort opmærksom på. Ikke just kajakvenligt område.
Vinden var drejet sydover og blæste med 5-6 m/s. Turen var også planlagt med dette i mente, så vi skulle ikke så langt. Vi kom godt nok heller ikke hurtigt frem! Det blev til stille roning med ca 4-4,5 km/t, hvilket fungerede utroligt godt. Kroppene holdt til belastningen uden problemer og med god energitilførsel kom vi stille men sikkert fremad. Undervejs mødtes vi endda med Anders' ven Alexander, som skulle rejse afsted til USA på udveksling et par dage efter - lige i sidste øjeblik med et møde.
Slutdestinationen var Peder Mads Strand, hvorfra vi skulle nogle hundrede meter ind i Lave Skov. Stranden var en hyggelig lille åbning i den ellers ensformige kyst med fint sand, lavt vand og en fin badebro. Vi gik ind lige efter broen i det sydligste af stranden, hvorfra vi hurtigt fandt vej ind til pladsen. Campen blev sat op, efterhånden utroligt hurtigt, og aftenen gik sin gang. Endnu en gang fik vi besøg af Isabella, Anders' kæreste, som hyggede med det meste af aftenen.