Simpelthen magisk sceneri! I dag beviste at både kystnær og kystfjern sejlads kan være helt fantastisk smuk. Dagen startede ubehageligt tidligt klokken 5.30 - vi skulle være i kajakkerne klokken 7. Klokken 6.59 skubbede vi fra land, igen en dag hvor vejrudsigten dikterede rytmen. Vi skulle nå på tværs af Køge Bugt inden klokken 13, så var vi på den sikre side af vinden. Der var indlagt en vis buffer i tidsplanen, så vejret kunne ændre sig uden problemer.
Planlægningen holdte også vand (ja, dårlig humor). Krydset var målt op til ca 26 km, godt 4 timer i kajakken. Vi lagde ud fra Skrædderholmen og kom hurtigt rundt så vi kunne se ud over bugten. Ulempen ved at være så tidligt af sted opdagede vi samtidig. Over bugten lå områder med dis, som tog lidt af sigten. Der er dog ingen eller få større skibe i dette område og solen skulle brænde det meste væk henover formiddagen, så afsted tog vi.
En times tid fra land blev vi dog overraskede af hvor tæt disen lå lokalt, da vi pludselig ikke kunne se land. Kompaskursen var dog lagt, så det betød ikke det store. Allerede efter et par minutter fik vi øje på kystlinjen igen. Den midterste del af Køge Bugt valgte at vise sig fra sin smukkeste side. Vinden var endnu mildere end forventet, disen lettede og vi sad nu med et hav hvor kun små ujævnheder i overfladen adskilte os fra havblik. Dette fænomen er om muligt endnu flottere, da bølgerne netop ikke har magt til at bryde den glatte magi.
Det er en speciel følelse at sidde på åbent vand, især når kysten kun svagt anes gennem disen. Essensen af ekspedition kigger frem fra havets dyb og ens eneste selskab er hinanden og de få havfugle. Lige så specielt det er at være på åbent vand, lige så tilfredsstillende er det at færdiggøre krydset. Efter 4 timer og 35 minutter stod vi igen på land, denne gang på Stevns. Vi stod dog ikke op særlig længe, før det blev til en tiltrængt middagslur. Utroligt så godt man kan sove på en skovbund med en pressening om sig.
Etapen efter frokost skulle tage os ned omkring Stevns Klint. Dagen skulle sluttes syd for klinten, dog på et endnu ukendt sted. Det måtte være op til dagsformen. Hvad ingen af os vidste var dog længden og storheden af Stevns Klint. Allerede efter en times tid startede klinten, langt mere nordligt end vi forventede. De første lerskrænter blev afløst af lodrette mure af kridt og flint. Endnu en del af Danmark, der bare bedst opleves fra en kajak. Muligheden for at sejle helt tæt under kysten for at se detaljerne eller lidt længere ude for at se de store linjer giver en unik måde at se dette fantastiske naturområde.
Ingen af os bemærkede hvordan både tiden og kilometerne stille og roligt forduftede, mens vi padlede langs den ene mere imponerende skrænt efter den anden. Det kan anbefales at padle turen nordfra, så bliver man endnu mere imponeret for hver pynt der rundes. Vi stoppede nedenfor Højerup Gl. kirke, hvor dele af kirken styrtede i havet i 1926. Stedet er nu sikret og er et flot turiststed. Efter en lille indre diskussion med vores naturlige respekt for højder, tog vi turen op ad trapperne til kirken. Udsynet herfra er lige så flot som fra vandet, så husk at komme på land her også.
Resten af turen til Rødvig var fortsat imponerende. Lige før bugten ind til Rødvig havde bølgerne den rigtige vinkel til at give lidt reflekssø. Desuden har vandet her ædt sig godt ind i den nedre klippe og dannet små indhak, næsten huler. Det var en god afrunding på turen rundt om klinten - lidt sjovt vand og utrolige dumpe lyde fra bølgerne i hulerne.
I Rødvig fik vi handlet lidt ind, de næste dage var lidt usikre i forhold til mulighederne herfor. Vi fandt en campingplads lige udenfor Rødvig, hvor vi fik aftalt plads i en hytte. Så kunne vi få ladt alt udstyret op og være på 100% inden de næste par etaper. To uger i kajakken er også ved for alvor at sætte sine spor og både krop og sind var drænet for energi.
Derfor var det også hårdt at skulle kigge kort og vejrudsigter. Planen var ellers lagt: næste dag skulle vi til Mandemarke Haver. Vejret og formen ville dog noget andet. Med udsigt til et meget snævert vejrvindue dagen efter og kraftig østenvind dagen efter det, måtte vi opgive drømmen om Møns Klint - i denne omgang. Det tog hårdt på humøret at skulle undvære et sted på turen vi har set meget frem til. Vi var dog enige om hverken at gide at stå tidligt op til endnu en lang dag, eller at blæse inde på spidsen af Møn. Ruten blev derfor lagt mere kystnært og destinationen næste dag hed i stedet Sandvig.
Planlægningen holdte også vand (ja, dårlig humor). Krydset var målt op til ca 26 km, godt 4 timer i kajakken. Vi lagde ud fra Skrædderholmen og kom hurtigt rundt så vi kunne se ud over bugten. Ulempen ved at være så tidligt af sted opdagede vi samtidig. Over bugten lå områder med dis, som tog lidt af sigten. Der er dog ingen eller få større skibe i dette område og solen skulle brænde det meste væk henover formiddagen, så afsted tog vi.
En times tid fra land blev vi dog overraskede af hvor tæt disen lå lokalt, da vi pludselig ikke kunne se land. Kompaskursen var dog lagt, så det betød ikke det store. Allerede efter et par minutter fik vi øje på kystlinjen igen. Den midterste del af Køge Bugt valgte at vise sig fra sin smukkeste side. Vinden var endnu mildere end forventet, disen lettede og vi sad nu med et hav hvor kun små ujævnheder i overfladen adskilte os fra havblik. Dette fænomen er om muligt endnu flottere, da bølgerne netop ikke har magt til at bryde den glatte magi.
Det er en speciel følelse at sidde på åbent vand, især når kysten kun svagt anes gennem disen. Essensen af ekspedition kigger frem fra havets dyb og ens eneste selskab er hinanden og de få havfugle. Lige så specielt det er at være på åbent vand, lige så tilfredsstillende er det at færdiggøre krydset. Efter 4 timer og 35 minutter stod vi igen på land, denne gang på Stevns. Vi stod dog ikke op særlig længe, før det blev til en tiltrængt middagslur. Utroligt så godt man kan sove på en skovbund med en pressening om sig.
Etapen efter frokost skulle tage os ned omkring Stevns Klint. Dagen skulle sluttes syd for klinten, dog på et endnu ukendt sted. Det måtte være op til dagsformen. Hvad ingen af os vidste var dog længden og storheden af Stevns Klint. Allerede efter en times tid startede klinten, langt mere nordligt end vi forventede. De første lerskrænter blev afløst af lodrette mure af kridt og flint. Endnu en del af Danmark, der bare bedst opleves fra en kajak. Muligheden for at sejle helt tæt under kysten for at se detaljerne eller lidt længere ude for at se de store linjer giver en unik måde at se dette fantastiske naturområde.
Ingen af os bemærkede hvordan både tiden og kilometerne stille og roligt forduftede, mens vi padlede langs den ene mere imponerende skrænt efter den anden. Det kan anbefales at padle turen nordfra, så bliver man endnu mere imponeret for hver pynt der rundes. Vi stoppede nedenfor Højerup Gl. kirke, hvor dele af kirken styrtede i havet i 1926. Stedet er nu sikret og er et flot turiststed. Efter en lille indre diskussion med vores naturlige respekt for højder, tog vi turen op ad trapperne til kirken. Udsynet herfra er lige så flot som fra vandet, så husk at komme på land her også.
Resten af turen til Rødvig var fortsat imponerende. Lige før bugten ind til Rødvig havde bølgerne den rigtige vinkel til at give lidt reflekssø. Desuden har vandet her ædt sig godt ind i den nedre klippe og dannet små indhak, næsten huler. Det var en god afrunding på turen rundt om klinten - lidt sjovt vand og utrolige dumpe lyde fra bølgerne i hulerne.
I Rødvig fik vi handlet lidt ind, de næste dage var lidt usikre i forhold til mulighederne herfor. Vi fandt en campingplads lige udenfor Rødvig, hvor vi fik aftalt plads i en hytte. Så kunne vi få ladt alt udstyret op og være på 100% inden de næste par etaper. To uger i kajakken er også ved for alvor at sætte sine spor og både krop og sind var drænet for energi.
Derfor var det også hårdt at skulle kigge kort og vejrudsigter. Planen var ellers lagt: næste dag skulle vi til Mandemarke Haver. Vejret og formen ville dog noget andet. Med udsigt til et meget snævert vejrvindue dagen efter og kraftig østenvind dagen efter det, måtte vi opgive drømmen om Møns Klint - i denne omgang. Det tog hårdt på humøret at skulle undvære et sted på turen vi har set meget frem til. Vi var dog enige om hverken at gide at stå tidligt op til endnu en lang dag, eller at blæse inde på spidsen af Møn. Ruten blev derfor lagt mere kystnært og destinationen næste dag hed i stedet Sandvig.