Efter et par nætter med meget sparsom søvn var det en sand fornøjelse at sove længe - helt til kl 11! Vejrudsigten lovede rigeligt med blæst frem til sidst på eftermiddagen, så dagen var sat af til restituering og at nyde livet. Det blev en stille dag, hvor oppakningen blev gennemgået, kajakpakningen tænkt lidt på ny og en dag hvor solen for alvor satte sit præg.
Temperaturen i teltet på en solrig dag er decideret ulidelig - hvis altså ikke vinden blæser igennem det. Det eneste problem her var at vinden kom med rigelige mængder sand. Sand overalt. Alle vegne. To gange fik vi tømt teltet for sand ved at vende vrangen ud på det.
Efter en stille pakning af kajakkerne kom vi på vandet ved 19-tiden. Vinden var løjet af og vandet var stille og roligt. Fin afveksling til hvad vi havde været igennem - og ikke mindst hvad der var i vente. En smuk tur i aftensolen langs Skallingens klitter blev afløst af molerne og de brede strande ud for Blåvand. Omkring solnedgang kom vi til Blåvandshuk. Solen var dog allerede gået ned, da vi begyndte at kunne ane revet. Uden at have tjekket andre vejrudsigter end vinden, tænkte vi, at vi snildt kunne runde Blåvandshuk og campe lidt længere nord på.
Vi blev dog klogere. Og koldere. Ved spidsen af hukket viste det sig naturligvis at være helt lavvandet. De få smalle kanaler hvor der stadig løb vand kystnært bød på stærk sydgående strøm. Stærk nok til at være umulig at sejle imod. At gå udenom i mørket virkede som en utroligt dårlig ide, hvad det nok også havde været. Sejlturen tilbage til Blåvand virkede som et ubehageligt tilbageskridt. Vi besluttede derfor at gå i land på spidsen, tæt ved fyret.
Vil man tage Danmark rundt skal man have kajakvogne med. Gode kajakvogne! Og man skal have styr på hvorledes man fæstner kajakken på dem. Vores vogne blev sat på prøve over 250m sandstrand, indtil vi havde kajakkerne et sted vi var sikre på, de kunne ligge. Også ved højvande, altså!
Næste morgen viste udsigterne, som vi nu fik set lidt nærmere på, at vi skulle afsted allerede kl 6 for at udnytte højvande og strøm til at komme over revet. Da klokken havde passeret midnat inden vi havde kajakkerne på plads og skulle slå lejr, stod natten på bivuaksæk og åben himmel. Blåvandshuk er ikke egnet som overnatningssted. Vi endte med at ligge i en lidt for lille lavning bag klitterne, næsten under fyret. Her fik vi kort og sparsom søvn, med viden om at vækkeuret ringede allerede 4.45.
Temperaturen i teltet på en solrig dag er decideret ulidelig - hvis altså ikke vinden blæser igennem det. Det eneste problem her var at vinden kom med rigelige mængder sand. Sand overalt. Alle vegne. To gange fik vi tømt teltet for sand ved at vende vrangen ud på det.
Efter en stille pakning af kajakkerne kom vi på vandet ved 19-tiden. Vinden var løjet af og vandet var stille og roligt. Fin afveksling til hvad vi havde været igennem - og ikke mindst hvad der var i vente. En smuk tur i aftensolen langs Skallingens klitter blev afløst af molerne og de brede strande ud for Blåvand. Omkring solnedgang kom vi til Blåvandshuk. Solen var dog allerede gået ned, da vi begyndte at kunne ane revet. Uden at have tjekket andre vejrudsigter end vinden, tænkte vi, at vi snildt kunne runde Blåvandshuk og campe lidt længere nord på.
Vi blev dog klogere. Og koldere. Ved spidsen af hukket viste det sig naturligvis at være helt lavvandet. De få smalle kanaler hvor der stadig løb vand kystnært bød på stærk sydgående strøm. Stærk nok til at være umulig at sejle imod. At gå udenom i mørket virkede som en utroligt dårlig ide, hvad det nok også havde været. Sejlturen tilbage til Blåvand virkede som et ubehageligt tilbageskridt. Vi besluttede derfor at gå i land på spidsen, tæt ved fyret.
Vil man tage Danmark rundt skal man have kajakvogne med. Gode kajakvogne! Og man skal have styr på hvorledes man fæstner kajakken på dem. Vores vogne blev sat på prøve over 250m sandstrand, indtil vi havde kajakkerne et sted vi var sikre på, de kunne ligge. Også ved højvande, altså!
Næste morgen viste udsigterne, som vi nu fik set lidt nærmere på, at vi skulle afsted allerede kl 6 for at udnytte højvande og strøm til at komme over revet. Da klokken havde passeret midnat inden vi havde kajakkerne på plads og skulle slå lejr, stod natten på bivuaksæk og åben himmel. Blåvandshuk er ikke egnet som overnatningssted. Vi endte med at ligge i en lidt for lille lavning bag klitterne, næsten under fyret. Her fik vi kort og sparsom søvn, med viden om at vækkeuret ringede allerede 4.45.